Meddelelse fra direktionen i Kiddal, Klink og Nørhede Plantager ApS
Der er sat kæde over et par indgangsveje til Kiddal Plantage.
- Ved vejen fra A11 og ind i skoven helt mod nord.
- Ved vejen der ved siden har et bredt foderbælte, og som går mod nord, ca. midt mellem parkeringspladsen og udkørslen mod vest i Nørre Omme Bakker.
Kæderne kan tages af, hvis man har ærinde i skoven.
Kæderne er opsat for at markere, at det er en privat skov, og færdsel i skoven foregår efter love og regler, der gælder for færdsel i private skove.
Årsagen til denne markering er, at der er registreret flere tilfælde af mountainbike-cyklende personer, der cykler inde mellem træerne og ikke holder sig til veje og stier. Ligeledes er der set flere tilfælde af personer med løsgående hunde.
Vi håber, at markeringen kan være medvirkende til, sammen med den officielle skiltning, at gøre opmærksom på, at det er en privat skov, man befinder sig i, og færdsel og opførsel i privat skov skal følge gældende regler.
I private skove må man:
- opholde sig i fra klokken 6 om morgenen til solnedgang
- kun gå på veje og stier – undtagen stier der kun er trampet eller dyreveksler.
- ikke skære eller klippe noget af træerne
- samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste – men kun hvad man kan nå fra vej og sti.
- kun ride efter nærmere aftale med ejeren.
- cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden.
- … skal man holde hunden i snor.
- aldrig grave planter op.